Intet nyt fra Vestegnen

Dag 16 i coronaland, og jeg troede, det var torsdag. Tiden glider lidt i baggrunden, når dagene ligner hinanden og man ikke har aftaler at se frem til.

Jeg har et par timers arbejde at hygge mig med i dag. De skal laves i solen, fordi jeg kan ❤️

I det hele taget forsøger jeg at presse al den lemonade, jeg kan, ud af de sure coronacitroner. Work / Life Balance bliver til Life Balance og eftermiddagene krydres med lange gåture og samtaler om alt og intet. Jeg lægger mærke til fugle, jeg ikke kendte før og lytter til bølgerne, mens jeg bliver fyldt af ærbødighed over deres fuldstændigt upåvirkede brusen.

Det vand, som har været der altid og vil være der længe efter, jeg selv er blevet til støv. Og som er fuldstændig uimponeret over en bette virus, som har lagt verden ned. Det ved bedre. Det har set værre…

“This too shall pass”, siger det. Så jeg tager én dag ad gangen og lytter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen