Nuværende tilstand: Stilstand

Dag 12 efter apokalypsen (ja – jeg har set for mange zombieserier), og jeg har det lidt som om tiden er gået i stå.

Den første uge gik med ar arbejde, se pressemeddelelser og gå lidt i panik. (Jeg er holdt op med at læse nyheder og tjekke smittetal flere gange dagligt. Det gør ikke noget godt for mig.)

Vi står op som vi plejer. Spiser morgenmad. Går på arbejde og i skole i hvert sit rum. Det eneste usædvanlige er, at vi mødes til frokost hver dag, og det er faktisk et lille lyspunkt: Det er rart at sidde sammen midt i en arbejdsdag.

Jeg er splittet mellem at fortsætte, som jeg plejer og at gå i forsyningsmode: Sylte, bage og gemme til hårde tider. Mit indre krigsbarn har det lidt som et egern med trang til at fylde depoterne, og det påvirker min koncentrationsevne lidt.

Samtidig prøver vi at komme på plads i et nyt hjem, et helt nyt sted og med møbler, der ikke før har været vores. Jeg elsker vores nye hus og den helt fantastiske udsigt, som står i skarp kontrast til larmen fra Jyllingevej. Men jeg savner at kunne invitere familie og venner herud. Vi havde glædet os til at vise rundt og vise frem. Det kan gøres på Facetime, men det er ligesom ikke helt det samme.

Dagene flyder sammen, og jeg savner mit overblik. Til gengæld er jeg blevet foruroligende glad for at tømme og fylde opvaskemaskinen…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen