En uge med grønnere mad

Reklame: Vegetarkassen er sponsoreret af COOP

Vegetarkassen fra Coop
Kikærter, aubergine og bulgur med ruccola

Som jeg skrev i forrige uge, så prøver jeg på at indrette familielivet smartere, så vi får mere kvalitetstid og mindre stress i hverdagen, selvom vi arbejder meget.

Ét af punkterne på listen er, at jeg gerne vil have måltidskasser igen i de uger, hvor der er mest run på herhjemme, og denne uge har været helt oplagt, fordi både manden og jeg er startet på arbejde igen efter en ferie i lavt gear.

Den 13-årige er vegetar

Og ja: Det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger ifht. madlavningen herhjemme. Eller rettere – det gør, at vi skal tænke os lidt mere om ifht. at pasta bolognese (som ellers altid har været mit go-to quickfix) og andre sammenkogte retter kræver 2 gryder, fordi den ene skal være kødfri.

Derfor er det egentlig også tanken, at en vegetarkasse, hvor vi kan tage udgangspunkt i det grønne, er en idéel løsning. Så kan kødspiserne nemlig bare supplere med en hakkebøf eller noget kylling on the side, hvis man har lyst til det.

For mig er den suverænt største fordel ved at bestille en måltidskasse, at jeg slipper for at lave madplaner og købe ind.

Det er simpelthen 2 af de ting, der står allerøverst på min hadeliste i hverdagen, fordi jeg bliver så overvældet af muligheder, at jeg fuldstændig mister lysten til noget som helst.

Med en måltidskasse har nogen taget beslutningen for de næste 3-4 dage og pakket det hele i poser. Samtidig sørger jeg så for at bestille ting som havregryn, mælk, rugbrød, pålæg osv., så jeg skal egentlig bare tage imod i døren søndag aften. LOVE IT 😍

At det så lige har været den varmeste uge i Danmarkshistorien var lidt en streg i regningen. Der har været flere dage, hvor vi virkelig kun havde lyst til koldskål og en enkelt dag, hvor vi endte med at købe burgere, fordi ingen kunne overskue at bevæge sig i varmen.

Så trods gode intentioner har vi kun lavet to af de fire retter i kassen, men det gør ingenting: Det, der er tibage nu er nemlig ting som krydderurter, rødbeder, hvidkål og løg. Og det kan sagtens holde sig og indgå i andre retter! Og så er rødbederne jo superlækre i friskpresset juice. Æggene, der er tilovers bliver til en gang røræg søndag morgen.

Det gode ved grønsager, kikærter osv. er jo, at de kan tilberedes og sammensættes på 1000vis af forskellige måder, og på den måde bliver man også tvunget til at prøve noget nyt. Det sidste er helt klart en fordel, hvis man som mig altid ender med en tomatsalat, fordi udvalget i Netto er for kedeligt, eller jeg bare ikke lige kan overskue tanken om noget, der kræver mere tilberedning.

 

Hvis du også har lyst til at prøve en af Coops måltidkasser, så giver de lige nu 75 kr. i rabat på din første kasse

(gælder indtil 30./10.-2018).

Du kan bestille din måltidskasse ved at klikke her

Brug koden Momster75 ved bestilling, så sparer du 75 kroner.

– og det er altså ikke kun for vegetarer. Der er flere kasser at vælge mellem 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen