Hvordan skaber man mere overskud i hverdagen i en travl børnefamilie?

Hjemme hos os er det et tilbagevendende issue at få mere overskud i hverdagen.

mere overskud i hverdagen

 

Vi er to voksne, der arbejder meget.

Det har vi altid gjort, og selvom vi ikke længere har små børn, som skal hentes og bringes, ender hverdagene ofte som en monoton omgang. Morgenmad, arbejde, indkøb og aftensmad. Og så gemmer vi alt det “sjove” som rengøring og havearbejde til weekenderne.

Det betyder, at vores planer ikke skal skride ret meget, før vi er bagud med alt herhjemme. Og hvis der er noget, som kan få mit humør i bund og koster på den mentale overskudskonto, er det rod og skidt i hjørnerne!

Arbejdsmæssigt er der ikke så mange hjørner at file i: Manden har et arbejde, som nemt løber op i +45 timer om ugen (og det er forventeligt på hans niveau). Jeg er selvstændig og har selvfølgelig en større grad af fleksibilitet idet jeg selv bestemmer hvornår jeg arbejder. Men jeg foretrækker at holde fri om aftenen og i weekenderne trods alt.

For os bliver løsningen at få hjælp udefra til de ting, der er mest trælse/drænende.

 


Step 1 til mere overskud i hverdagen er rengøring.

Sidste år havde vi fast rengøringshjælp en gang om ugen, og det skal vi helt klart have igen! Det var simpelthen så dejligt at komme hjem til et rent hus hver fredag eftermiddag. Det gjorde også, at vi allesammen blev bedre til at holde orden i hverdagen. Både fordi, der blev ryddet ordenligt op mindst én gang om ugen, men også fordi vi faktisk fik lyst til at holde det pænt.

 

Step 2 til mere overskud i hverdagen er vasketøj.

Jeg har før brugt Washa.dk, når vi har skullet have bund i vasketøjet, og det skal vi til at gøre igen.

Det er lidt for dyrt at overlade det 100% til dem, men nu har de lavet en ordning, hvor man betaler et beløb pr. måned. Så får man en god rabat på både vasketøj, rens og strygning af skjorter. Og noget siger mig, at manden vil være ret godt tilfreds med ikke at skulle stå hver morgen og stryge 😉

Så hverdagstøj og skjorter ryger den vej fremover! Og så nøjes vi med at vaske håndklæder, sengetøj og den slags selv!

 

Step 3 til mere overskud i hverdagen er indkøb og madlavning.

Jeg har egentlig ikke noget imod at købe ind. Det, der tager mest tid er faktisk planlægning og “hvad skal vi spise i dag”.

Vi har fundet forskellige færdige madplaner online gennem foråret. Det har været dejlig nemt, så det fortsætter vi nok med. Men det skrider alligevel i de travleste uger, synes jeg.

Derfor er plan B til travle uger: Måltidskasser.

Der er efterhånden så mange at vælge mellem, uanset om man foretrækker økologi, vegetarisk/vegansk, slankemad eller nem hverdagsmad.

Vi har prøvet mange forskellige:

  • Aarstiderne: God kvalitet, og en kasse til 3 dage kan nemt strækkes til 4-5 dage. Der er rigeligt!
  • Kokkens Hverdagsmad: Supernemt, men også lidtkedeligt og cafeteriaagtigt.

I næste uge får vi en vegetarisk kasse fra Coop. Den er jeg spændt på at prøve – og min ferie slutter der, så det er dejligt, at jeg ikke skal tænke på aftensmad den uge. Jeg får nemlig travlt 😉

 


Det koster selvfølgelig en del at købe sig til så meget hjælp.

Og vi kommer da heller ikke til både at få ugentlig rengøring, ordnet alt vasketøjet og få måltidskasser hver uge.

Men i vores tilfælde er det en prioritering for at få skabt mere tid og overskud i hverdagen. Jeg ville ønske, det havde været en mulighed, da børnene var små. Det havde helt sikkert sparet mig for en masse stress og utilstrækkelighedsfølelse, og derfor er jeg også både glad og taknemmelig for, at vi er et sted i livet nu, hvor det kan lade sig gøre at købe lidt ekstra fritid i travle perioder.

1 kommentar til “Hvordan skaber man mere overskud i hverdagen i en travl børnefamilie?”

  1. Pingback: En uge med grønnere mad - RealityBites

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen