Pasta Aconese – måske den bedste pastaret, jeg har smagt!

I den lille landsby Acone i Toscana får man den mest vidunderlige pastaret: Pasta Aconese

I den lille landsby Acone i Toscana kan man få den mest vidunderlige pastaret: Pasta Aconese

På en bjergtop i Toscana ligger den mest vidunderlige lille restaurant.

Vi befinder os ikke så langt fra Firenze: Kører man mod vest gennem den lille by Pontasieve, gennem landsbyen Rufina og fortsætter op ad de snoede bjergveje, kommer man til Acone.

Den lille landsby på toppen af bjerget ser ikke ud af meget.

I dagtimerne summer den dovent af chikader og en enkelt bil i ny og næ, og der er ikke mange kunder i den lille dagligvarebutik ved foden af bakken, hvor kirken ligger uden af gøre ret meget væsen af sig.

Men hvis man besøger Acone om aftenen, kan man spise et virkelig lækkert, autentisk toscansk måltid sammen med ægte italienere. Dét skulle vi selvfølgelig opleve, mens vi var på de kanter.

Om det var den varme gåtur på ca. 1 km op af stejle veje, der skærpede appetitten, skal jeg ikke kunne sige. Men aftenen, lyset, maden… Det hele blev lidt magisk.

 

Restauranten

Vi boede på bjerget lige nedenfor Acone og havde egentlig planlagt at besøge restauranten tidligere på ugen. Men der er kun åbent torsdag-søndag, og vi er i Italien, så først fra kl. 19.30.

Udefra ser den ikke ud af meget. Og man træder ind i et lokale, som lige så godt kunne være et dansk forsamlingshus anno 1979.

Men vi blev venligt modtaget og fik heldigvis hurtigt serveret et par flasker koldt vand, som vi trængte til efter gåturen op. Det var omkring 30 graders varme udenfor 🙂

En ting, jeg virkelig sætter pris på i Italien: En liter vand (med eller uden brus) fås for omkring 1€ på alle restauranter. Ikke det der fis med at betale 45 kr. for en flaske vand som i Danmark.

Vi bestilte antipasti (brød med olivenolie, pesto, kyllingepostej og artiskokpuré), som var simpelt og lige stillede den værste sult, mens vi overvejede resten.

Primo – den første ret, som for det meste er en pastaret: Pasta Aconese

Her faldt valget på husets signaturret: Pasta Aconese.
Naturligvis en “secret family recipe for many years”, hvilket vi grinede lidt af, men hold nu op! Jeg ved simpelthen ikke, hvad de havde puttet i den sauce, men jeg har aldrig smagt så lækker en pastaret.
Selve pastaen var bare almindelige penne, og saucen mindede om den chilivarme Al’arabiata, men var mere cremet af fløde og indeholdt desuden finthakkede svampe og en eller anden pølsefars (måske salsichia?), som bare gjorde smagen rigtig delikat og fuld af umami.

Secondo – kødretten:

Vi fik en variation over den klassiske Bistecca Fiorentina, som er en T-bone (Porterhouse) steak på op mod 1 kg!
Heldigvis til deling 🙂
Den perfekt grillede steak blev serveret toppet med ruccola, parmesan og frisk citron. Supersimpelt og måske også den bedste bøf, jeg har fået. Fuld af smag og ikke så fed, som den ribeye, man typisk får i København.

Børnene sluttede af med Tiramisu, vi voksne nøjedes med en espresso. Vi var så stopmætte, at vi kunne have trillet ned af bjerget 🙂

Vi endte med at betale 83€ for mad til 4 med vand, sodavand, vin og kaffe. Det er jo latterligt billigt!

 

Gåturen ned var vanvittigt smuk og mørk! Den bød på både lys fra landsbyen længere nede, flagermus, gigantiske edderkopper og en lille træls ting: Manden opdagede, da vi kom ned, at han havde glemt sine solbriller på restauranten. Så han måtte hele vejen op igen!

Men vi kunne ikke havde afsluttet vores ferie i Toscana på en bedre måde end med en ægte, toscansk familiemiddag. Og hemmelig opskrift eller ej: Jeg SKAL lære at lave Pasta Aconese!

Adresse og åbningstider for restauranten – klik her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen