10 instavenlige julegaveidéer til den 12-årige pige

“Not a girl – not yet a woman”, som Britney Spears sang engang i forrige årtusinde.

Det kan være svært, ja nærmest umuligt, at finde på gode gaver til piger, der er for store til legetøj – men stadig synes, det er kedeligt bare at få tøj og andet praktisk under juletræet.

Så jeg har fundet 10 instagram-venlige julegaveidéer til den 12-årige pige, der har alt (men sig det ikke til min datter. Der er et par af hendes hedeste ønsker i mellem)

1. Fuji Instax mini

Den mest meta-agtige gadget i 2017: Kameraet, der tager instant papirbilleder (os, der er født før 1985 husker muligvis Polaroid-kameraet).

Lyder det gammeldags? Se så her: Trenden er nemlig at tage et billede, fremkalde det i tvivlsom, grovkornet, dårligt belyst format for derefter at tage et billede af billedet med mobiltelefonen og uploade det til Instagram.

Enhver tween/teenagepiges hedeste drøm.

2. Selfie Ring Light

LED-lampe i miniformat til at klipse på telefonen for at få det perfekte selfie-lys, så man kan tage sig bedst muligt ud på billeder og video.

En uundværlig accessorie for Instagram-junkien, der tager sine selfies lige så alvorligt, som Kylie Jenner gør. Og ja… denne 41-årige mor vil også have en…

3. Statement-mobilcover

Et nyt cover til mobiltelefonen hitter altid. Især, hvis det er påført et “inspirational quote” eller som her et citat fra datterens yndlingsfilm: Mean Girls.

4. Cuteness in a cup

Én ting har ikke ændret sig, siden jeg var teenager: 12-årige piger elsker te og varm kakao.

Og de elsker at have en samling af nuttede krus at drikke af: Katte, kaniner, ja selv Hello Kitty ser jo både helt rigtige ud på Instagram OG pynter på pigeværelset.

5. Pink mobil-handsker

Regn, sne eller slud: Der skal postes billeder, chattes på Whatsapp og surfes på Spotify.

Handsker og touch screens er normalt ikke en gangbar kombi, men strikkede vanter med fingerspidser, der er særligt fremstillet til mobilbrug, redder din 12-årige fra såvel blåfrosne hænder som FOMO.

6. Rosegold hørebøffer

Herhjemme er der en evigt tilbagevendende konflikt, når min 12-årige IGEN har napset mit headset og glemt det i svømmehallen, tabt det ned på togskinnerne eller bare tygget ledningen i stykker.

Faktum er; Jeg er HUMACs største kunde, når det kommer til iPhone headsets.

Det slutter med et par hørebøffer i den helt rigtige Insta-kombi af hvid og rose gold. Med sådan et par under juletræet kan jeg forhåbentlig få mit headset i fred!

7. Face crystals

Ikke bare for dragqueens og festivalgængere: Sticker tattoos og face crystals er for den 12-årige, hvad et H&M-diadem er for den 3-årige: Never leve home without it!

Køb dem lige her: https://www.etsy.com/shop/stickertattoos

8. Pallietpuden

Intet pigeværelse uden pallietpuder. Og gerne med et aggressivt statement a la “I F*cking hate people” gemt på bagsiden, og som kun kommer frem, når man stryger hånden mod “vokseretningen”.

9. Lige ind på lystavlen

Endnu et sted, hvor tweenpigen kan klemme et inspirerende citat eller et par selvhjælps-agtige ord ind i sin tilværelse: I en akrylboks med lys, som kan customizes til at ligne et retro-biografskilt.

Lækkert på værelset – OG på billeder.

10. All things unicorn

Vigtigt: Ikke noget med at sige “enhjørning”. Det hedder UNICORN.

Og der er unicorns alle vejne. Her i form af sutsko i det blødest plys. Comfy og nuttede.

 

Kunne du bruge guiden?

Jeg ved ikke med dig, men jeg har lyst til at købe det hele og pakke det lækkert ind til min 12-årige datter, og jeg er sikker på, hun vil elske det hele!

Det er nok lige lovlig ekstravagant, men heldigvis er der lidt for ethvert budget.

Hvis du har gode gaveidéer til en pige i 11-14 årsalderen, så del dem i kommentarsporet og inspirér andre, der læser med.

 

God gaveshopping ❤️

4 kommentarer til “10 instavenlige julegaveidéer til den 12-årige pige”

  1. De der hjemmesko 🙌🏻🦄🌈 Jeg har købt et par, der ligner dem ret meget til min Sille på (næsten) 3 år – og let’s be honest, så vil mor her på 32 år også gerne have et par.

  2. Jeg bryder mig ikke om tanken om, at købe et cover til sin 12-årige pige som “inspirerer” til at være ekskluderende. Skal vi ikke med alt hvad vi har i os modarbejde mobbekultur og “Mean Girls” adfærd?

    1. Kære “anna” (som skriver fra en falsk mailadresse og ikke vil stå ved hvem du er),
      Jeg får lyst til at spørge, om du mon har set “Mean Girls” og forstået budskabet i den? For den udstiller netop mobbekulturen og gør tykt grin med den ekskluderende high school klikekultur.

      Kh Anne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen